Anbefalinger

Anbefalinger af Klindt Træning & Terapi


Voldsom hjernerystelse

“I sommeren 2016 faldt jeg baglæns ned ad en rulletrappe, og det resulterede i en voldsom hjernerystelse, hvor jeg var bundet til min seng i mange måneder.

Efter 3 måneder fik jeg kontakt til Henny, og da jeg startede hos hende, kunne jeg ikke cykle, sove, klare mange stemmer på én gang, træne, arbejde eller synge (jeg er musiker og pilates-instruktør).

Men jeg fik stor glæde og hjælp af enkeltsessioner i Hennys klinik og også på hendes træningshold, og ved hendes assistance er det lykkedes mig at komme tilbage på benene igen og på mange måder føle mig endnu bedre tilpas end før hjernerystelsen.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ikke ville være, hvor jeg er i dag og kunne det, jeg kan nu, hvis Henny ikke havde været der. Hun har hjulpet mig med at få min søvn, mit håb, min energi og min livsglæde tilbage, og det er jeg meget taknemmelig for.

Jeg vil anbefale hende til enhver, der skulle være så uheldig at være blevet slået ud af kurs af en hjernerystelse eller lignende.”

Sandra Larsen


Slog baghovedet i fald

“Jeg har gået hos Henny Klindt i halvandet år – både til individuelle behandlinger og på de hold hun har udbudt til hjernerystelses-ramte.

Jeg startede hos Henny Klindt ét år efter mit fald, hvor jeg slog baghovedet og fik en hjernerystelse. Selvom der ikke var hverken kraniebrud eller hjerneblødning, led jeg af en frygtelig spændingshovedpine, som jeg kunne konstatere bl.a. også var relateret til et periodevis øget arbejdspres (men som ikke var til stede før faldet).

Ligeledes fik jeg tinnitus (kraftig støj for det indre øre) som følge af faldet. Graden af denne tinnitus afhænger også af, hvor træt jeg er og af mit til tider øgede arbejdspres. Jeg kunne ikke holde ud at være sygemeldt, men havde også frygteligt svært ved at komme tilbage til arbejdet på fuld tid.

Det fantastiske ved Klindts træning er, at jeg igennem de simple og blide kropsøvelser er blevet meget mere opmærksom på at mærke alle musklerne i kroppen (ikke kun i nakken og baghovedet).

Dette afføder så igen en roligere vejrtrækning, og at jeg bedre end før derfor kan bringe min hjerneaktivitet ned på Alfa-bølge-niveau (dvs. en mere rolig tilstand). Det har betydet, at jeg bedre kan styre, hvordan min krop og mit sind reagerer i forskellige pressede situationer.

Spændingshovedpinen er, som resultat, i den grad aftaget, og når den kommer ca. én gang månedligt p.t., har jeg redskaber til at mindske den.

Også farve-terapien, som Henny Klindt bruger, virker på forunderligste vis på mig (jeg er blevet helt vild med den lilla farve, når jeg skal finde ro – og med den støvede turkise når jeg skal have energi og et køligt overblik). Jeg har ydermere købt Hennys egne lydfiler og har især brugt filen “At falde til ro” rigtig meget.

Alle er det altså redskaber, jeg har kunnet bruge i løbet af min arbejdsdag, hvor det også har været alfa og omega at have en forstående arbejdsgiver og forstående kolleger.

Henny har hjulpet min krop til at lære mig, at det ændrede liv efter hjernerystelsen ikke behøver at være et handicap (med fokus på fx hovedpine, stress, støj og lysfølsomhed), men at de øvelser, der skal afhjælpe alle generne, i dén grad også skaber en sundere og mere afbalanceret hverdag.

Jeg vil til enhver tid anbefale Henny og hendes træning, og jeg er simpelthen blevet afhængig af den ro, hun udstråler, og fører videre til mig som sin klient.”

Anne Marie Granau, dirigent


Uddrag fra Ida Herskinds indlæg i Information, d. 10/10- 2016:

”Det er fredag, og jeg køber fadøl. Prøver Dæmonen og råber ekstratur. Krammer venner, jeg ikke har set i månedsvis, fordi sommeren er gået med at skrive speciale. Der er meget at fejre i aften. Sidste uge afleverede jeg specialet, og denne uge har jeg fået job som radiovært, så vi cykler ud mod en fest i den gamle DSB-by, men jeg når aldrig frem.

På vejen rammer jeg sådan en gul og sort rampe, der beskytter kabler. Pludselig ligger jeg på fortovet. Pæren springer, og jeg går ud som et lys.

Jeg bliver vækket af én, der har Alarmcentralen i røret, men der er intet blod, ingen buler eller blå mærker. Jeg har det fint. En eller anden siger, at jeg nok hellere må tage en taxa hjem, og sådan bliver det. Næste dag har jeg tømmermænd, hvilket giver god mening, men da de også fortsætter dagen efter, bliver jeg bekymret, og mandag tager jeg til lægen.

Han tager mit blodtryk. Alt er fint. Jeg fortæller, at jeg besvimede, og at de, der så det, mener, at jeg var væk i op til 30 sekunder. »Men har du hovedpine nu?« spørger han. Jeg er usikker. Han er ikke bekymret og siger, at jeg sagtens kan tage på arbejde.

Jeg arbejder mandag, tirsdag og onsdag, men om onsdagen får jeg så slem en hovedpine, at jeg kun kan tænke på at komme hjem og rulle gardinerne ned. Jeg falder i søvn og vågner først fredag morgen.

Taler i telefon med en veninde, der selv har haft hjernerystelse. »Slap af og sov,« siger hun. »Se ikke på mobilen, computeren eller direkte sollys. Lad være med at læse, køre på cykel eller høre musik. Undgå i det hele taget trafik, sport, supermarkeder og for mange mennesker. Og ingen alkohol«.

Jeg bliver udmattet af at høre på hende. Er der noget jeg må? »Og lad være med at blive ked af det, det gør det bare være,« tilføjer hun ovenikøbet.

Det virker, som om hun har mere styr på det end min læge, så jeg forsøger at følge hendes råd, men udsigterne til isolation og mørke gør mig virkelig bange. De næste dage føles alle som en søndag med forfærdelige tømmermænd, og den gentager sig på uhyggelig vis hver morgen. Selv om der ikke har været en sjov fest dagen før.

Det er en mental udfordring at gå fra femte gear til første. Jeg er simpelt hen ikke vant til at slappe af uden at fortage mig noget. Og kan ikke engang høre radio, da alle former for indtryk, lyd og lys, virker voldsomme.

Der er få, der forstår, hvad det indebærer, når jeg fortæller, jeg har hjernerystelse. Vi burde faktisk kalde det for en ’mindre hjerneskade’ i stedet. Det er der mere alvor over. Så da min arbejdsplads sender mig en buket blomster og ønsker mig god bedring, kommer jeg til at fælde en tåre. De ved, at det ikke er noget, jeg finder på.

Før var jeg social, festlig, frygtløs, arbejdsom og hjælpsom, og med ét er jeg sygemeldt, skrøbelig og sart med nye læsebriller, ørepropper, sovemaske og cykelhjelm. Min mor køber ind til mig og installerer en lydbogsapp, og jeg kaster mig ud i Karl Ove Knausgårds Min kamp, men det er alt for kompliceret stof til min tilstand. Prøver derfor med en Haruki Murakami-bog dagen efter, der handler om katte og vandmænd, og for første gang i lang tid er der noget, jeg kan overkomme.

Jeg har lyst til at være i naturen, der hvor jeg kan se langt efter fugle, trækroner og horisont og ikke ind i en skærm eller væg. Jeg begynder at gå daglige ture på Assistens Kirkegård pakket ind i kasket, solbriller og regntøj.

Dagene føles som en slags barsel – blot hvor jeg selv er babyen. Jeg går og går i flere uger, træerne får efterårets farver, og til sidst får jeg hørt alle seks bind i Min kamp færdig.

Jeg er i klar bedring og prøver at tage på arbejde, men det føles hurtigt som at løbe et maraton med en forstuvet fod, så jeg sygemelder mig i endnu en måned, og da den er gået, endnu én og så én til. Derefter får jeg på en ordning, hvor jeg arbejder otte timer om ugen. I dag er jeg tilbage på fuld tid og har heldigvis ingen mén.”

“Mit behandlingsforløb omkring min hjernerystelse hos Henny Klindt betød, at jeg kom igennem min hjernerystelse glad, rolig og positiv. Jeg blev både lettet i forhold til fysiske smerter og mentalt i forhold til de følelser og bekymringer, der følger med en længerevarende hjernerystelse.

Det var afgørende for mig at få professionel behandling og vejledning, så jeg bedre kunne håndtere mit arbejde, følelsesliv og fysiske tilstand.

Henny fik mig til at vende min situation til noget positivt, fik mig til at slappe af og gav mig det nødvendige spark, da det var på tide.

I dag bruger jeg Hennys tekniker i min hverdag til at fokusere og undgå stress og indre uro.”

Ida Herskind, radiovært


Faldt på cykel

“En vintereftermiddag faldt jeg med min cykel – røg ud over styret og landede på hagen. Jeg var ganske kortvarigt væk, men kom hurtigt på benene, fik tørret blodet af ansigtet og tog en taxa hjem med cyklen bagpå.

I dagene efter blev jeg mere og mere medtaget med kvalme, svimmelhed og hovedpine men også med en tiltagende stivhed i nakken. Jeg oplevede ingen bedring, men blev mere og mere ukoncentreret, lysfølsom og træt, grænsende til det udmattede, og med mindre og mindre bevægelsesfrihed i nakken og en underlig svag følelse i den ene arm.

En neurologisk undersøgelse fastslog, at jeg havde fået en alvorlig hjernerystelse, og min læge supplerede med at stille diagnosen whiplash. Naivt troede jeg selv, at dette blot var et spørgsmål om to ugers sygemelding, men symptomerne forsvandt ikke, og det blev en ganske lang sygefraværsperiode.

Jeg kontaktede Henny Klindt efter en anbefaling fra en bekendt, der selv er fysioterapeut. Mit første møde med Henny var for mig ganske udfordrende. Jeg har en uddannelsesbaggrund inden for idrætsfysiologi og er selv gammel gymnast – nu stod jeg over for et sandt paradigmeskift!

Hennys behandling var alt det modsatte af, hvad jeg var vant til; ingen faste og solide håndgreb men nænsomhed, omsorg og meget blide manipulationer. Men jeg lærte meget hurtigt at sætte umådelig pris på den fornemmelse af ’frisk luft’ og lettelse, der fulgte med den kraniosakrale terapi, og jeg fornemmede hurtigt de små, men meget sikre, fremskridt, der stille og roligt gav mig koncentrationen, energien og bevægelsesfriheden tilbage.

Sidst, men ikke mindst, følte jeg en umådelig tillid til – og respekt for – Hennys viden og kompetence. Efterhånden stillede hun også krav til mig selv med øvelser, som alle var meget, meget forskellige fra de træningspas, jeg havde så lang erfaring med. Jeg kom dog hurtigt til at respektere hendes bevægelses- og træningsfilosofi, der ikke stiller krav om synlig styrke og udholdenhed, men om fordybelse og fokusering på de små og dybtliggende muskler, på balance og på indre ro, der er hele grundlaget for at kunne genopbygge styrke og hensigtsmæssig udnyttelse af kroppens ressourcer.

Jeg er ’vidensmedarbejder’ i en større virksomhed; et arbejde der stiller store krav til koncentration og overblik og med mange daglige kontakter. Det er min overbevisning, at uden behandlingsforløbet hos Henny, var jeg aldrig kommet tilbage i den samme stilling efter mit sygefravær.

Min hjernerystelse og whiplash læsion er for længst helet, om end jeg har fået en vis sårbarhed i nakken. Jeg kommer derfor stadig hos Henny, når stress og for meget fart i hverdagen udtrætter mig og giver symptomer. Den nænsomme og kompetente behandling har altid effekt, og jeg holder aldrig op med at have stor glæde af Hennys bevægelsesfilosofi. Det er virkelig et helt unikt koncept.”

Kvinde, 58 år.


Piskesmæld efter bilulykke

“I 1995 var jeg passager i en bil, der blev påkørt bagfra. Bilen havde ingen nakkestøtter, og ved påkørslen fik jeg et piskesmæld. Umiddelbart havde jeg ikke nogen symptomer bortset fra, at jeg kunne dreje hovedet mere rundt til siderne, end jeg plejede at kunne.

Et halvt års tid senere låste min kæbe sig lige pludselig fast, og samtidig fik jeg en meget kraftig hovedpine. Jeg kunne ikke rette hovedet op og musklerne i nakke og skulder var hårdt spændt op. Lægen ordinerede massage og smertestillende medicin, og det dæmpede symptomerne, men helbredte ikke.

Igennem de kommende år fik jeg flere og flere diffuse symptomer: sovende fornemmelser i hænderne, så jeg ikke længere kunne skrive i hånden; synet blev ofte lidt sløret; jeg fik koncentrationsbesvær og efter nogle timers arbejde i træk besvær med de mest krævende af de akademiske arbejdsopgaver.

Min hjerne var udtrættet, men fungerede igen efter hvile. Jeg havde ofte svært ved at finde de rigtige ord, når jeg talte. Mit ene ben var blevet kortere end det andet. Jeg fik ofte hekseskud det samme sted, hvor en af rygnerverne kom i klemme.

Ofte havde jeg efter arbejdsdagen svært ved at huske almindelige ting: hvor havde jeg stillet min cykel om morgenen; var det mig der skulle hente børn eller købe ind?

Jeg forbandt ikke selv de mange forskellige symptomer med piskesmældet, men efter nogle år stillede min egen læge diagnosen ”kronisk whiplash” og nævnte, at et fleksjob kunne komme på tale. Jeg blev henvist til neurolog, som mente, at det drejede sig om en psykiatrisk lidelse, og at det var meget normalt med min alder (45 år) kun at kunne arbejde 3-4 timer dagligt, inden hjernen var udtrættet!

Hurtigt videre til en anden speciallæge med kendskab til whiplash (piskesmæld) – en fysiurg, som med det samme konstaterede en forskydning af ryghvirvlerne C4 og C5, og at musklerne i nakke, skuldre og hele vejen ned langs ryggen forsøgte at kompensere for forskydningen af ryghvirvlerne. Det var derfor mit ene ben var trukket op i hofteskålen og var blevet et par cm kortere end det andet. Fysiurgen anbefalede kraniosakral terapi.

Jeg kom så i langvarig behandling hos Henny Klindt. Allerede efter den første behandling var det som at få stillet skarpt i et mikroskop. Jeg kunne se helt skarpt og min hjerne kunne tænke og sanse med en skarphed, som jeg havde glemt, var det normale. De smertefulde hovedpiner forsvandt og blev til sjældne skygger. De sovende fornemmelser i hænderne holdt langsomt op, og mine ben fik igen samme længde.

Jeg er forsker, og med tiden blev jeg igen i stand til at arbejde mange timer i træk med krævende arbejdsopgaver, uden at hjernen blev udtrættet mere end normalt. Jeg fik stadig hekseskud, men med længere og længere intervaller mellem dem. Udover behandlingerne deltog jeg i flere af Henny Klindts kurser og har igennem lange perioder suppleret behandlingerne med at lave øvelserne fra kurserne derhjemme.

Status er nu, at jeg hér, mere end 15 år efter piskesmældet og efter flere år med kronisk whiplash, fortsat har et akademisk fuldtidsarbejde på højt niveau og lever et godt og ressourcefuldt liv med mange kræfter til både familien og arbejdet.”

Kvinde, 53 år


Øget kropsbevidsthed

“På mit kursus hos Henny var der en tryg, positiv og behagelig stemning. Jeg følte, at jeg kunne være præcis, som jeg er, og hvor jeg var i mit forløb de enkelte dage.

Allerede efter første kursusgang kunne jeg mærke, at kurset var godt for mig. Jeg tog en ro med mig, fordi der var én, som endelig mærkede, at jeg, under de rette omstændigheder (som var til stede på kurset), faktisk kunne bringes i ro.

Jeg føler, at min kropsbevidsthed er øget, og kurset gav mig en forståelse for, hvad der sker i min krop, hvilket har været en stor hjælp, da mange frustrationer og bekymringer er udsprunget fra en manglende viden om, hvad der rent faktisk sker i kroppen, når den kommer til skade.

Derudover er min kropsbevidsthed også øget rent fysisk. Jeg er kommet mere i kontakt med min krop og er faldet mere til ro, hvilket har skabt en større accept af den tilstand, min krop er i, som igen skaber ro, glæde og fysisk fremgang.

Kursets største gave for mig har været samspillet mellem en følelse af at få magten over min krop tilbage gennem brugbare værktøjer og øvelser, og en ro i den tilstand jeg er i.

Derudover har det været uvurderligt for mig, at den tro og viden, der er strømmet ud af dig, om at kroppen kan komme sig, langsomt er sunket ind og har givet mig en tro på, at min krop kan restituere.”

Mirjam Trier